Ungecoaching

Ungecoaching henvender sig til unge i alderen 13-19 år. Er du ung, eller forældre til en ung som du bekymrer dig for, så kan det være at coaching vil være den rette løsning. 

Som tidligere pædagog, ungekonsulent og ungevejleder har jeg mødt masser af unge, som et sted i deres udvikling er blevet usikre, har mistet noget af deres selvværd eller bare ikke rigtig har det godt med sig selv uden at kunne sige præcist hvorfor.

COLOURBOX1918158.jpg

Coaching er ekstremt brugbart til at hjælpe med at slippe negative tanke,-og handlemønstre, så du som ung kan få fokus vendt og igen blive glad, positiv og fri. Coaching rummer masser af brugbare værktøjer til at bryde mønstre, og opbygge selvværd og selvaccept. 

At være teenager er bare ikke for begyndere - det er en rodet affære, hvor alt er i opbrud og hormonerne drøner ubarmhjertigt rundt i kroppen. 
Ja du kan sådan set lige så godt smide en label i panden med teksten "under ombygning" for det er lige præcis, hvordan det føles at være teenager. Og lige så svært det er at være dig som ung, lige så vanskeligt er det, at være forældre til en teenager. Forældre skal også lære at være forældre på en ny måde - at turde give slip på kontrollen, slippe bekymringerne og udvise tillid og samtidig rumme alle de følelser og tanker som konstant raser i hovedet på et ungt menneske. 

Det er helt normalt - det er svært - men det er helt normalt.

Uanset hvilke bekymringer du har som enten ung eller som forældre, så skal du/i være velkomne hos Mindset Coaching.

Her kan du som ung få talt om det, som gør det svært at være dig lige nu, få opbygget dit selvværd, genvinde troen på dig selv og slippe angsten for, hvad andre mon tænker om dig. 

Jeg tager ansvaret for vores samtale, så du behøver ikke vide præcist, hvad du ønsker at tale om når du kommer – det finder vi ud af i fællesskab. 

En session varer 60 minutter, og jeg vil klart anbefale at forløb på min. 5 sessioner. Coaching er en process og ikke et mirakel :-)

Du skal som ung være opmærksom på, at du kan få opgaver og øvelser fra gang til gang, og at det er DIG der skal arbejde. Forandring kommer ikke af sig selv - men i fællesskab kan vi skabe store positive ændringer, så du bliver glad og tilfreds med dig selv og dit liv.

Jeg glæder mig til at møde dig. Book tid enten online eller send mig en mail på info@mindset-coaching.dk eller ring/sms på 30 22 07 41. Du er også velkommen til at ringe for en uforpligtende snak, så du kan få et fornemmelse af, om coaching kan være noget for dig, inden du bestiller en tid. Dine forældre er også velkomne til at kontakte mig for nærmere info/tidsbestilling.