Børnecoaching

Børnecoaching er for børn fra ca. 6 år og op til 12 år og handler primært om at støtte barnet i at opbygge en sund og stærk indre kerne, så det udvikler både selvværd og selvtillid. 

Børnecoaching har fokus på hele barnet, hvilket blandt andet omfatter barnets indre selvforståelse og dialog, men også den kontekst og de relationer barnet indgår i. 

Barnet styrkes i, at være sig selv med alt hvad det indebærer, og at lige præcis det, også er det barnet er allerbedst til. 

Tonen i børnecoaching er anerkendende, kærlig, omsorgsfuld, respektfuld, ærlig og baseret på gensidig tillid.

COLOURBOX_SAMPLE13524211.jpg

Børn er de mest loyale mennesker der findes. Jeg har som tidligere familieplejekonsulent oplevet børn, der i ekstrem grad har været udsat for omsorgssvigt, men som alligevel er 100% loyale mod deres forældre.

Børn beskytter deres forældre og vil nødig gøre dem kede af det. Det ser jeg ofte i skilsmissesituationer, hvor børn føler, fornemmer, hører og oplever langt mere, end forældrene måske forestiller sig. 

Her kan det være en stor lettelse for barnet, at have en udenforstående voksen at tale med - en som ikke er følelsesmæssigt involveret, som kan hjælpe barnet til enten at forstå, at det ingen ansvar har i problematikken, men også til at hjælpe barnet over sorgen og tabet af forældrene og barnet selv, som en samlet familie.

Coaching kan støtte barnet til at acceptere dets nye livsbetingelser og komme i trivsel igen.

Jeg holder meget af, at arbejde med styrkekort - det gør børnene jeg coacher også. Det er en rørende oplevelse at se et barn få øje på alle de ting de er gode til, hvis de gennem en længere periode har været overbevist om, at de ikke rigtig duer til noget. Styrkearbejdet giver barnet mulighed for at få øje på det som de er gode til, og giver dem lyst til at gøre mere af det. Når de bliver bevidste om deres styrker, og hvordan/hvornår de bruger dem, kan de også lettere tage dem i brug i situationer som forekommer vanskelig for barnet. F.eks. i konfliktsituationer, hvor vrede eller det, at være ked af det, kan være svært at håndtere. 

Jeg benytter ofte også "big mind/big heart" som er et redskab der hjælper barnet til at sætte ord på/eksternalisere de følelser, der rumsterer indeni så barnet lærer at lytte til følelserne og få dem frem i lyset.

Det vi gemmer i mørket har størst brug for lyset.
 

Barnet vil lære at lytte til sig selv, og finde ud af, at være ærlig over for sig selv, og være dets eget bedste ven. Det er den største kærlighedsgave du kan give dit barn <3 

Coaching for børn handler primært om, at støtte barnet i, at acceptere og håndtere de følelser de har, hvad enten det er vrede, ensomhed, ked af det/sorg, eller glæde. Alle følelser er velkomne og med til at gøre barnet hel. 

Coaching af børn varer ikke længere end 45 minutter og foregår enten i mine lokaler eller som walk & talk.

“Lov mig, at du altid vil huske dette: Du er modigere, end du tror, stærkere end du ser ud til og klogere, end du ved.”
Fra Peter Plys.